Fortsæt til hovedindholdet
Organisationer
FDF

Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund

FDF er en folkekirkelig børne- og ungdomsorganisation med ca. 25000 medlemmer fordelt i hele landet i lokale kredse tilknyttet et sogn.

Om organisationen

I FDF møder børn og unge voksne med noget på hjerte. Her får de et ståsted at møde verden fra gennem leg og givende relationer, hvor der er plads til tro og rum til at udvikle samfundsengagement.

I FDF sætter de voksne rammerne for et fællesskab, hvor børn og unge dannes i mødet med andre. Man er sammen om mange forskellige aktiviteter, som leg, samtaler om tro, friluftsliv, sang og musik. FDF bygger på et kristent livssyn og et udsyn i verden.

Hvad går pengene til

I FDF har vi en lang tradition for at engagere os uden for Danmarks grænser gennem skiftende missionsprojekter. Projekterne har dels til formål at oplyse børn og unge i FDF om forholdene andre steder i verden og dels at samle penge ind til støtte af partnerorganisationer i projektlandet. FDF tager ansvar for den verden vi lever i med udgangspunkt i vores værdigrundlag, der understreger, hvordan vi som mennesker er sat i sammenhæng med og har ansvar for andre mennesker og den verden, vi lever i. Vi har et ansvar for at møde andre mennesker ligeværdigt, dér hvor de er. 


Indsamlingsperiode

Periode 7: Trinitatis II: Høst

Indsamlingsoplysninger

Giro 700 1134, 

Reg. nr. 3001, Kontonr. 3001576984


Se mere her

www.fdf.dk


Kontakt

Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF
Rysensteensgade 3
1564 København V
Tlf. 3313 6888
Mail fdf@fdf.dk