Om organisationen
Siden 1928 har Kofoeds Skole eksisteret som et sted, hvor arbejdsledige og socialt udsatte mennesker kunne komme og få støtte og tilbuddet om en aktiv hverdag. Skolen blev startet af kordegn Hans Christian Kofoed på Christianshavn. Frem til hans død i 1952 havde han hjulpet ca. 50.000 mennesker til et bedre liv.
Vi kalder os en skole, fordi vi er et sted, hvor man lærer. Alle der kommer på Kofoeds Skole er derfor elever. Det er skolens overbevisning, at ethvert menneske glædes og vokser, når det får mulighed for at skabe og tage ansvar for sit eget liv. På skolens værksteder samarbejder eleverne med pædagogiske medarbejdere om et fælles mål og får derigennem nye kompetencer.
Hver dag kommer der mere end 600 elever på skolens afdelinger, for at deltage i et arbejdsfællesskab, modtage undervisning eller få rådgivning.
Hvad går pengene til
Akut hjælp f.eks. i form af tøj og møbler, mere end 150 undervisningstilbud og værkstedsarbejde, hjælp til udsatte grønlændere, bofællesskaber for udsatte unge, optræning til arbejdsmarkedet. Vi tilbyder også rådgivning og vejledning, terapiforløb, hjælp til jobsøgning, sociale arrangementer og ferieophold.
Indsamlingsperiode
Periode 4: Fastetid og passionstid
Indsamlingsoplysninger
Reg. nr.: 9541 kontonr.: 9118845
MobilePay: 18803