Om organisationen
Ordet og Israel arbejder for at jøder må se Jesus som Messias og at kristne må se Israel som Guds folk. ”Gud har ikke forkastet sit folk”, skriver Paulus i Romerbrevet 11,2. Evangeliet må derfor fortsat rækkes til det jødiske folk, for der er ikke frelse i andre end Jesus. Samtidig er Israel fortsat en betydningsfuld brik i Guds frelsesplan for verden, og vi lever i dag i en tid, hvor Israels folk vender hjem, og Israels land bliver genopbygget. Ind i den situation er der tilmed opstået en bevægelse af jøder, der tror på Jesus som Messias. Det er i denne spændende virkelighed, at Ordet og Israel arbejder på at opfylde sit formål.
Hvad går pengene til
Indsamlede midler kan enten øremærkes "Yad va Lev" eller gå til det øvrige arbejde i Ordet og Israel. "Yad va Lev" betyder hånd og hjerte og er Ordet og Israels socialt/diakonale hjælpearbejde i Israel. Arbejdet består især i mindre lejlighedsistandsættelser blandt nogle af Jerusalems fattige og praktisk hjælp i socialt arbejde og diakonalt arbejde på hjem for handicappede. Gaver til "Yad va Lev" bruges til aflønning af de medarbejdere, der leder arbejdet og til maling og andre materialer, som bruges i arbejdet i lejlighederne. Gaver til det øvrige arbejde går blandt andet til mødevirksomhed og bibelundervisning i menigheder i Danmark.
Indsamlingsperiode
Periode 7: Trinitatis II: Høst
Indsamlingsoplysninger
Reg. nr. 6110, Kontonr. 9042977829
MobilePay: 52860